Kildepraksis

Redaktionel metodologi

Sådan vurderer, researcher og opdaterer vi indhold — fra første kilde til publiceret profil.

Kildehierarki

Vi prioriterer kilder i følgende rækkefølge:

  1. Officielle myndigheder: EMA, Lægemiddelstyrelsen, FDA, godkendte produktresuméer.
  2. Peer-reviewed forskning: PubMed-indekserede tidsskrifter, Cochrane-reviews, metaanalyser.
  3. Sekundær faglitteratur: Lærebøger, faglige vejledninger, konsensuserklæringer.
  4. Prækliniske data: In vitro- og dyrestudier — tydeligt markeret som begrænset overførbarhed.

Evidensvurdering

Vi bruger fire evidensniveauer på tværs af alle profiler:

  • Stærkt: Flere solide menneskestudier, klinisk erfaring og afklaret regulatorisk kontekst.
  • Moderat: Lovende data, men begrænset antal studier, ujævne resultater eller usikker overførbarhed.
  • Begrænset: Smalt datagrundlag, få mindre studier eller svag metodisk kvalitet.
  • Eksperimentelt: Primært prækliniske data, tidlig forskning eller hypotetiske mekanismer.

Evidensniveauet siger ikke, om et stof virker — det siger noget om, hvor sikkert man kan tolke påstande om det.

Juridisk vurdering

Vi skelner mellem fire statusser:

  • Lovlig: Stoffet indgår i en klar, godkendt kategori.
  • Receptpligtig: Godkendt lægemiddel, der kræver lægelig ordination.
  • Grå zone: Ikke godkendt til human brug; status afhænger af præsentation og myndighedsvurdering.
  • Ulovlig: Stoffet er reguleret som forbudt i Danmark eller EU.

Juridisk status vurderes ud fra Lægemiddelstyrelsen, EMA og gældende dansk lovgivning. Vi opdaterer status, hvis myndighederne ændrer position.

Opdateringspraksis

Profiler gennemgås løbende. Opdateringer sker typisk, når:

  • En myndighed ændrer godkendelsesstatus.
  • Væsentlig ny forskning publiceres i peer-reviewed tidsskrifter.
  • En fejl eller forældet beskrivelse rapporteres af læsere.
  • Regulatoriske rammer ændres i Danmark eller EU.

Hver profil viser en opdateringsdato. Vi stræber efter at gennemgå profiler mindst én gang årligt.

Behandling af usikkerhed

Når data er begrænsede, formulerer vi os forsigtigt. Vi undgår:

  • Absolute påstande om effekt eller sikkerhed.
  • Implicitte anbefalinger gennem praktiske brugs- eller mængdetabeller.
  • Sammenligninger med godkendte lægemidler uden kontekst.
  • Oversættelse af leverandørmateriale til videnskabelig sprogbrug.