Kommer du fra en gruppe eller debat?
Brug siden som et kildekort, ikke som en plan. Peptider Info er lavet til at gøre forskellen tydelig mellem godkendte lægemidler, forskningsstoffer, gråzoner og usikre markedsføringspåstande.
- Start med status. Se om siden omtaler et godkendt receptpligtigt lægemiddel, et markedsafhængigt lægemiddel, et forskningsstof eller en gråzone.
- Læs evidensen før anekdoter. Humane data, dyremodeller og mekanistiske hypoteser vægter ikke det samme.
- Brug ikke siden som protokol. Vi gengiver ikke praktiske brugsplaner, leverandøranbefalinger eller personlige behandlingsvalg.
- Send gerne rettelser. Hvis noget er uklart, forældet eller upræcist, kan du skrive til info@peptider-info.dk.
Hvad er et peptid?
Et peptid er en kort kæde af aminosyrer. Proteiner er lange kæder; peptider er korte. Nogle peptider findes naturligt i kroppen og fungerer som signalstoffer, mens andre er syntetiske og fremstilles i laboratorier til forskningsformål.
Det vigtige at forstå er, at "peptid" ikke er én ting. Det er en stofklasse med hundredvis af forskellige molekyler, der hver har sin egen struktur, mekanisme og forskningshistorie. Læs den fulde guide →
Sådan læser du en peptidprofil
Hver profil på sitet følger samme struktur. Her er hvad du skal lægge mærke til:
- Status og evidens først. De to vigtigste oplysninger står øverst: juridisk status (receptpligtig, gråzone eller uddannelsesmæssig) og evidensniveau (stærk, moderat, begrænset, eksperimentelt). Start altid her.
- Mekanismer er ikke bevis. At et stof påvirker en biologisk vej, betyder ikke automatisk, at det virker hos mennesker. Mekanismeafsnittet forklarer hvordan noget kunne virke — ikke om det virker.
- Studiedesign er ikke anbefaling. Forskningsomtaler kan ikke oversættes direkte til brug.
- Tjek datoen. Peptidlandskabet ændrer sig. Se efter "Sidst opdateret" øverst på siden.
- Vi er ikke læger. Profilen er et forskningsresume, ikke medicinsk rådgivning.
Evidensniveauer forklaret
Vi bruger fire niveauer. De siger noget om, hvor sikkert man kan tolke påstande — ikke om et stof er godt eller dårligt.
- Stærk evidens: Fase 3-studier med mange deltagere. Effekten er veldokumenteret. Eksempel: Semaglutid til diabetes og vægttab.
- Moderat evidens: Kliniske studier findes, men med færre deltagere, kortere varighed eller uden replikation. Nogle effekter ser lovende ud, men langtidssikkerheden er uafklaret.
- Begrænset evidens: Primært mindre kliniske studier, observationsstudier eller pilotforsøg. Der kan være interessante signaler, men de er ikke robuste nok til sikre konklusioner.
- Eksperimentelt: Det meste bygger på præklinisk forskning — cellestudier, dyremodeller og teoretiske mekanismer. Det er ikke det samme som dokumenteret effekt hos mennesker. Langt de fleste forskningspeptider falder i denne kategori.
Regulatorisk status på to minutter
Peptiders juridiske status i Danmark falder groft sagt i tre kasser:
- Receptpligtige lægemidler: Godkendt i EU, kræver lægelig ordination. Eksempler: Semaglutid, Tirzepatid. De har produktresuméer med dokumenteret effekt og kendte bivirkninger.
- Gråzone: Ikke godkendt til human brug i Danmark eller EU. Sælges ofte som "forskningskemikalie". Det er ikke nødvendigvis ulovligt at besidde dem, men det er ulovligt at markedsføre dem med sundhedspåstande. Eksempler: BPC-157, TB-500.
- Uddannelsesmæssig kontekst: Stoffet omtales som forskningsobjekt. Profilen bør ikke læses som en vejledning til brug.
Typiske faldgruber
- "Mange studier = solid evidens." Antal studier betyder mindre end kvalitet, størrelse og design.
- "Præklinisk effekt = klinisk effekt." Rotter og celler er ikke mennesker. Det er en velkendt udfordring i al medicinsk forskning.
- "Forskningskemikalie = sikkert." RUO-mærkning betyder det modsatte: Stoffet er ikke fremstillet eller testet til human brug.
- "Populæritet = pålidelighed." Hvad der omtales mest online, korrelerer ikke med evidens.
Populære steder at starte
Peptidprofiler
- BPC-157 — Syntetisk peptid omtalt i præklinisk forskning om vævsheling og inflammation — ikke godkendt til human brug i Danmark eller EU.
- Epithalon — Syntetisk tetrapeptid undersøgt for telomerase og pinealkirtelrelateret aldringsforskning
- GHK-Cu — Kobberpeptid undersøgt i hudpleje og vævsheling
Guides
- Hvad er peptider? En komplet guide til forskningspeptider — Introduktion til peptider: hvad de er, hvordan de virker, og hvad du bør vide om evidens, regulering og sikkerhed.
Har du spørgsmål?
Hvis du finder noget, der er uklart, forældet eller faktuelt forkert, skriv til info@peptider-info.dk. Vi opdaterer løbende.